
FLENSBURG | JW | Flensborg Avis vom 24.06.2023 | o. S.
Ni organisationer gik hjem med samlet set 18.700 euro, da Queisser Pharma uddelte penge i deres program »Kinder unserer Region«. I blandt var også det danske Nystadens Børne- og Ungdomshus.
Ud af 42 ansøgninger var Nystadens Børne- og Ungdomshus en af de heldige, som fik støttepenge, da den lokale farmavirksomhed Queisser Pharma delte penge ud til regionale projekter.
Fredag fik den danske institution beskeden om, at de fik tildelt 3500 euro. Med de penge vil de lave et nyt motorikrum i deres lokaler i Nystaden. Det betyder, at der skal købes polstring til væggene, gymnastikmåtter, bolde og udstyr til klatremuligheder. Det nye rum skal være med til at støtte børns motoriske færdigheder på en legende måde. Omkring 80 børn får glæde af det nye rum i børne- og ungdomshuset.
11 år med støtte
Siden 2013 har Queisser Pharma støttet regionale projekter for børn i alderen 0-10 år under navnet »Kinder unserer Region«. Hos den seks personer store jury løb der ansøgninger til mange forskellige projekter ind. Blandt de i alt ni vindere var der ansøgninger om wakeboards, byggematerialer til en hønsestald, penge til en musikfest, en ny rutsjebane og meget mere. Over de 11 år har virksomheden støttet 95 regionale projekter med i alt 170.000 euro.
- Vi er glade for, at vi ukompliceret med »Kinder unserer Region« kan realisere fede idéer for børn, som mangler de finansielle midler, siger Axel Kaempfe, Queisser Pharmas forretningsfører, i en pressemeddelelse.
Som tak får alle ansøgere, som ikke fik penge med hjem, et gavekort til en legetøjforretning.

Her kan du se, hvad de i alt ni organisationer vil bruge pengene pĂĄ:
- TSB Flensburg v. 1865 e.V. / Schutzengel e.V.: Støtte til ugentlige idrætsenheder for børn i før- og grundskolealderen i socialsvage områder
- Heinrich-Andresen-Schule Sterup: Anskaffelse af EzyRollern, waveboards, hjelme og seler
- Deutscher Kinderschutzbund e.V. / lokalforbundet Flensborg og omegn: Gennemførelse af et skov- og oplevelsespædagogisk tilbud
- ADS-børnehave Engelsby: Anskaffelse af et rutsjebanetårn til haven
- Käte Reiners børnehave Husum: Finansiering af to trehjulede taxicykler
- Grundskole Klixbüll: Materialer til at bygge en hønsestald
- ADS-Kneipp børnehave Lyksborg: Anskaffelse af en redegynge og højbede
- Nystadens Børne- og Ungdomshus Flensborg: Udstyr til motorikrum
- ADS-børnehave Mürwiker Garten: Støtte til at gennemføre en generationsoverskridende tromme- og musikfest
PDF des Artikels öffnen
Mehr zu Kinder unserer Region lesen