Pris
Flensborg | mr | Flensborg Avis 15.02.2020
I fredags har virksomheden Queisser for 13. gang uddelt deres juniorpris til tre unge i Slesvig-Holsten, som ud over deres præstationer i skolen udviser sig med deres frivillige engagement.
Blandt vinderne, som blev belønnet med i alt 4500 euro, er 18-årige Hanna Nagel fra Freienwill-Kleinsolt som går i 12. årgang på Fördegymnasium in Flensborg. Hun er en ung kvinde, som er meget aktiv inden for frivilligt arbejde. I kirkemenigheden er hun siden 2016 teamansvarlig for konfirmanderne, som hun vejleder på møder, ved gudstjenester og ture. I 2017 og 2019 deltog hun som holdleder omkring foreberedelse og gennemførelse af teltlejr Weseby, som bliver arrangeret af Kreissportverband Schleswig-Flensburg.
Hanna Nagel har siden 2016 opbygget et ungdomsudvalg i TSV Großsolt-Freienwill, som hun tager sig af, ikke mindst omkring aktiviteter. Blandt de mange aktiviteter, som Queisser roser omkring hædringen, var også, at Hanna Nagel træner TSVs børn i trampolin samt hendes engagement i Sportjugend Schleswig-Flensburg.
De to øvrige vindere, som blev hædret i IHK Flensborg i fredags, er 19-årige Lukas Legin fra Borgdorf-Seedorf og16-årige Ilka Jorißen fra Wentorf. Juryen bestod af Flensborgs borgmester Henning Brüggemann, TSB Flensburgs bestyrelsesmedlem Petra Obermark, Dr. Michael Schack fra IHK Flensborg, skoleinspektør Peter Sellmer fra Käte-Lassen-Schule og Axel Kaempfe, forretningsfører i Queisser Pharma.